Bent Graversen fra Lemvigegnens Landboforening siger tillykke til bomsidningskonkurrencens vinder, Lars Poulsen. Til venstre nr. to; Alexandru Filimon. Foto: Finn Gade.
|
Vinder efter over 52 timer på bommen blev den 18-årige Lars Poulsen fra Bøvlingbjerg. Han vandt hovedgevinsten på 10.000 kroner, men der var også pæne præmier til Alexandru Filimon på andenpladsen og Louise Kirk på tredjepladsen.
Lemvig Marked og Dyrskue 2010 fik det største publikum nogen sinde i arrangementets 11-årige historie. 12.500 benyttede lørdag og søndag Grundlovsdag og det fine weekendvejr til at besøge Lemvig Flyveplads. Det er 500 mere end den tidligere rekord.
Blandt de mange aktiviteter på Lemvig Marked og Dyrskue tiltrak især den nye bomsidningskonkurrence sig stor opmærksomhed. Ikke mindst fordi de tre mest udholdne af de ti deltagere formodede at blive siddende på dyrskue-bommen i mere end to døgn, selv om reglerne blev strammet om søndagen. Til sidst måtte deltagerne hverken sidde på en pude eller holde pause.
”Konkurrencen har været en succes ud over det ventede, og det er da klart noget, som vi overvejer at gentage til næste år”, siger centerleder Henrik Damgren fra Lemvigegnens Landboforening.
Landboforeningen arrangerer Lemvig Marked og Dyrskue sammen med Lemvig Svæveflyklub.
Udvalgte resultater fra dyrskuet kan ses herunder.
|
|
|
Kalve-konkurrencen er blandt de populære konkurrencer på Lemvig Marked og Dyrskue.
Aquility-konkurrencen blev vundet af Mads Emil Borg Agger fra Hygum med kalven Plys.
|
Både lørdag og søndag fik publikum en smagsprøve på "Skib til kanten" - årets forestilling ved Bovbjerg Fyr.
|
Brørup Maskinstation havde taget den Ford, som de bruger til traktortræk, med til udstillingen - og gassede med jævne mellemrum op...
|
Landboforeningens grillgris til frokost gav som sædvanlig en pæn kø hos de travle svineavlere, der stod for uddelingen.
|
Casper Jensens Oxforddown-vædder fra Vorgod blev skuets bedste får.
|
Skuets bedste Jersey-ko kom fra Niels Kirk i Vandborg.
|
Johannes Jensen fra Lomborg havde skuets bedste røde ko.
|
Den bedste yngre SDM-ko fra Kristian Sloth i Lomborg løb også med titlen som skuets bedste.
|
Hereford-tyren Laulund Elton fra Vagn Hoffmann Hansen i Vind blev kåret som skuets bedste kødkvæg.
Skuets bedste shetlandspony - hingsten Äppelbo Flash fra Stutteri Skårup i Nees - blev også kåret som skuets bedste avlshest.
Bedste fritidshest blev pintoen Nodea fra Katrine Møller Nielsen i Struer.
|
Maskinudstillerne havde pænt besøg begge dage.
|
Kræmmergaden summede hele tiden af liv.
|
Se flere billeder fra Lemvig Marked og Dyrskue på www.lemviggaarden.dk
Tekst og foto: Erik Poulsen, ep@ansatz.dk
|