Billedserier
Hent Adobe Flash player
Vestkysten - set fra luften
Nyheder
  Magasinets forårsnummer
Forårsudgaven af Magasinet Vestkysten husstandsomdeles tirsdag den...
Læs mere
 
  Magasinets vinterudgave
Vinterudgaven af Magasinet Vestkysten husstandsomdeles tirsdag den...
Læs mere
 
  Sandskulpturer i Søndervig slår rekord
Søndervig Sandskulpturfestival har slået sin egen publikumsrekord....
Læs mere
 
  Efterårets magasin byder på østers
Efterårsudgaven af Magasinet Vestkysten husstandsomdeles tirsdag den...
Læs mere
 
  Over 70.000 på sand-safari i Søndervig
Løver, elefanter, leoparder og andre vilde dyr i sand har været sommerens store......
Læs mere

Nationalpark-leder skal bane vej for geopark

Rutineret projektmager med alsidige natur-kompetencer bliver ny projektleder for Geopark Vestjylland. Thomas Holst Christensen kommer fra en stilling som leder af Nationalpark Vadehavet, hvor han blev ansat i 2011 og som i 2014 blev UNESCO Verdensarv. 

Geopark Vestjylland står overfor en vigtig opbygning – og udviklingsfase, som den nye projektleder ser meget frem til.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med den spændende opgave, det er at bidrage til at binde en større egn sammen henover tre kommuner ved hjælp af lokale kræfter. Jeg ser mange lighedspunkter mellem arbejdet med at udvikle en nationalpark og den forestående opgave med at etablere Danmarks anden geopark ”, udtaler Thomas Holst Christensen.

Thomas Holst Christensen er uddannet skov- og landskabsingeniør i 1988 fra Skovskolen i Nødebo og har igennem årene arbejdet med et bredt spektrum inden for blandt andet dansk, europæisk, og afrikansk naturforvaltning, kommunalt samarbejde, naturforvaltning og borgerinddragelse. 

Karrieren har ført ham vidt omkring med stillinger i så eksotiske steder som Somalia, Vestsamoa og Tanzania. Han har dog også været rundt i Danmark og været ansat i Ringkøbing Amtskommune og koordineret indsatserne i forhold til Vadehavet for Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommuner. Derudover har Thomas Holst Christensen arbejdet som jagtkonsulent og rådgiver hos Danmarks Jægerforbund.

Geopark Vestjylland ind på kroppen

Thomas Holst Christensen bor i Ribe med sin kone, Marianne. Deres 5 børn er alle voksne og både Thomas og Marianne håber at kunne sælge deres nuværende bolig hurtigt, så de kan flytte til den kommende geopark og for alvor få området ind på kroppen.

Han beskriver sig selv som en holdspiller og igangsætter, der brænder for samarbejdet med lokale kræfter, og som meget gerne vil bidrage med den erfaring og viden har opsamlet fra blandt andet udviklingen af Danmarks største nationalpark i Vadehavet.

”Jeg er sikker på, at vi med ansættelsen af Thomas Holst Christensen som projektleder for Geopark Vestjylland får styrket udviklingen af en kommende geopark i det vestjyske markant”, siger udviklingschef i Lemvig Kommune, Anders Holm, der samtidig peger på, hvordan Geopark Vestjylland vil løfte hele turismeområdet yderligere.

Bag Geopark Vestjylland står i dag Lemvig Kommune, Struer Kommune og Holstebro Kommune.

Pressemeddelelse fra Lemvig Kommune. 2. september 2015



Copyright © 2011 Lemvig.nu