Billedserier
Hent Adobe Flash player
Vestkysten - set fra luften
Nyheder
  Magasinets forårsnummer
Forårsudgaven af Magasinet Vestkysten husstandsomdeles tirsdag den...
Læs mere
 
  Magasinets vinterudgave
Vinterudgaven af Magasinet Vestkysten husstandsomdeles tirsdag den...
Læs mere
 
  Sandskulpturer i Søndervig slår rekord
Søndervig Sandskulpturfestival har slået sin egen publikumsrekord....
Læs mere
 
  Efterårets magasin byder på østers
Efterårsudgaven af Magasinet Vestkysten husstandsomdeles tirsdag den...
Læs mere
 
  Over 70.000 på sand-safari i Søndervig
Løver, elefanter, leoparder og andre vilde dyr i sand har været sommerens store......
Læs mere

65 træskibe i Lemvig Havn i pinsen

65 træskibe har tilmeldt sig det store pinsestævne i Lemvig Havn i pinseweekenden, hvor der ventes besøg af tusindvis af lokale borgere, gæster og sejlfolk fra hele landet fra fredag den 22. maj til søndag 24. maj. 

"Vi glæder os meget til at være vært for træskibsstævnet i pinsen, hvor der er lagt op til en folkefest for alle", siger borgmester Erik Flyvholm fra Lemvig Kommune.

Hele vigen og de smukke naturomgivelser ved Lemvig vil med de mange smukke træskibe også tiltrække lystsejlere, ligesom Lemvig Havn vil være en oplevelseshavn ud over det sædvanlige i pinsedagene, hvor musik, boder, udstillinger og sågar veteranbiler vil være at finde rundt på hele havneområdet.

Teamet til træskibsstævnet er "Fisk og fiskeri - før og nu", således vil også moderne fiskerifartøjer kunne besøges. Flere af de flotte træskibe holder også åbent skib.

Stævnet åbnes officielt lørdag klokken 11.00 og klokken 13.00 vil samtlige træskibe sejle ud i vigen til den traditionsrige præsentationssejlads. Det bliver utvivlsom et imponerede og flot syn.

"Programmet for pinsestævnet indeholder et hav af store og små begivenheder og oplevelser for alle", siger borgmester Erik Flyvholm. 

Søndag formiddag holder Træskibs Sammenslutningen generalforsamling, inden synet af skibene, der begynder at sejle hjemad, kan nydes. 

Hele programmet kan hentes på Lemvig Kommunes hjemmeside og på www.facebook.dk/lemvigkommune

Pressemeddelelse fra Lemvig Kommune. Redigeret af Erik Poulsen, redaktion@lemvig.nu. 22. maj 2015

Foto: Erik Poulsen, Magasinet Vestkysten



Copyright © 2011 Lemvig.nu