|
|
27-08-2008 | Lemvig Træskibslaug er aktive under Lidenlund dagene |
| Træskibslauget afvikler aktiviteter under Lidenlunddagene. |
Lemvig Træskibslaug er aktive under Lidenlunddagene
Ålekvasen Aase er under restaurering. Der vil blive arbejdet på skibet i forbindelse med Lidenlund dagene.
Når Lidenlund dagene 2008 afvikles den 5. og 6. september er folkene bag Lemvig Træskibslaug også i aktivitet og har i den forbindelse forskellige tiltag på Lemvig Havn. Bl.a. kan nævnes kapsejlads med sjægte, åbne skibe, fiskesalg fra kutteren Gefion m.m.
Som et led i laugets initiativer indgår også arbejdende værksted, hvor medarbejderne på Lemvig Bedding bl.a. vil være i gang med et spædende restaureringsarbejde på havnen.
|
Restaureringsarbejde i gang
Den unge træskibs entusiast Alexander Feirup er den lykkelige indehaver af "Aase". Alexander er endvidere en af initiativtagerne til Lemvig Træskibslaug.
Lemvig Bedding er nemlig i øjeblikket i gang med et større renoveringsprojekt: Ålekvasen Aase er under en meget gennemgribende restaurering, som skal bringe skibet tilbage til dets oprindelige udseende. Skibet, som blev bygget i 1904, sejlede oprindeligt som Ålekvase, d.v.s at der blev fragtet ål med skibet. Lemvigeren Alexander Feirup, som også er en af initiativtagerne til Lemvig Træskibslaug, har senere erhvervet skibet, og det er således ham, der nu har sat gang i renoveringen. Et bevis på, at restaureringen har kulturhistorisk værdi, kan ses ved, at Skibsvaringsfonden er gået ind i restaureringsprojektet med støtte.
Da Alexander gik i gang med at reparere skibet blev det klart, at en grundig renovering er nødvendig, og det har ført til, at skibet blev ribbet fuldstændigt, således at stort set kun skroget var tilbage og kunne danne ramme om restaureringen.
Beddingens arbejdsopgaver slutter omkring november måned, og så overtager den stolte ejer af skibet opgaven med at få gjort arbejdet færdigt. Alexander, som arbejder som smed på havnen i Lemvig, skal selv montere motoren og stå for den sidste finish af skibet,
|
Lemvig Træskibslaug vil gøre Lemvig Havn til stedet, hvor træskibe mødes.
Formanden for Lemvig Træskibslaug, Henning Thøgersen, ombord på "Gefion", hvorfra der vil blive solgt friske fisk i forbindelse med Lidenlund dagene.
Hvis det står til initiativtagerne til Lemvig Træskibslaug skal overskriften virkeliggøres. Foreningen er etableret med hovedformålet at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer og kopier af disse under størst mulige hensyn til de kulturhistoriske værdier.
Lemvig Træskibslaug vil endvidere arbejde for, at Lemvig Havn kan bevare sit maritime præg og være et yndet sted for såvel træskibene som for lystsejlere i almindelighed. I øvrigt ønsker man at inspirere til at havne, kystkultur og andre maritime emner kommer på dagsordenen og at respekten for fiskeri, sømandsskab og kystkultur bevares.
Lauget er i gang med at forberede forskellige aktiviteter, som skal sætte fokus på træskibene og de relaterede emner. Man håber på at kunne skabe et miljø og faciliteter for træskibe i Lemvig Havn, og at dette kan øge den lokale interesse, ligesom det forventes, at man kan trække gæstesejlere til.
Formanden for lauget, Henning Thøgersen mener, at Lemvig Havns beliggenhed og mulighederne for at kunne servicere træskibene ved beddingen, skibssmedene og de øvrige faciliteter på havnen giver perfekte muligheder for, at Lemvig Havn i fremtiden kan blive et mekka for træskibe, og at ålekvasen Aase og de andre lokale træskibe kan få selskab i fremtiden.
|
Træskibslaugets aktiviteter - en del af Lidenlund dageneDe to dage, hvor Lidenlund aktiviteterne afvikles, byder også på mange andre aktiviteter. Du kan læse mere om dagene på hjemmesiden www.lidenlund-dage.dk.
Der kan læses mere om Lemvig Træskibslaug på hjemmesiden www.lemvigskib.dk
|
|
|
|
|